Kom med indenfor i de private julepyntede stuer og kongesalen til det årlige julemarked på Børglum Kloster.
De private stuer har kun åbent for besøgende denne ene gang om året.
Hele klosteret er dekoreret med julehjerter, gran, krybbespil, kravlenisser og alt den anden pynt, det hører julen til.
Gå på opdagelse i 30 forskellige boder med alt fra kunst til håndværk og madboder med lokale delikatesser produceret af lokale producenter og med lokale råvarer.
Kunst- og håndværksboder med julepynt og diverse kan findes i den smukke østfløj.
Smagen af jul kan nydes i Café Vognporten.
Der kan forudbestilles brunch eller aftenbuffet.
Maden kan nydes i den renoverede hestestald.
Det er sidste chance for at opleve den gamle domkirke til julemarkedet. Den gamle domkirke lukkes de næste 2 år, da der påbegyndes en restaurering, hvor det ikke vil blive muligt at opleve kirken.
Åbningstider
17. og 18. og 19. november (Fre./lør./søn.) kl. 10-17
24, 25. og 26. november (Fre./lør./søn.) kl. 10-17
28. november (Tirsdag aften) kl. 16-20
2.-3. december (Lør./søn.) kl. 10-16
9.-10 december (Lør./søn.) kl. 10-16
Læs mere om julemarkedet på: www.børglumkloster.dk –
Bestil julemad i Cafe Vognporten på fruhansen.dk