Saltum:
Lions Club Hvetbos populære loppemarked er klar til påske
Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Presse
Lions Club Hvetbo er nu klar med et kæmpe forårsloppemarked d. 12. april kl. 10-14 og d. 10 og 11. maj kl. 10-15.Vinteren var hverken lang eller særlig kold, så måske derfor har masser af mennesker også ryddet op og afleveret spændende ting og sager til loppemarkedet henover vinteren.
Lions melder om lokaler, der er fyldt helt op – endda også efter at Lions har måttet tage afsked med ting, som nu har oplevet en 3 loppemarkeder. Næsten alle varerne har skiftet plads, er nyvaskede eller nypudsede. Alle clubbens medlemmer har de seneste uger arbejdet benhårdt på at årets første loppemarked skal blive en succes.
Lions Club Hvetbo organiserer deres virke således, at de dels har en social vinkel, hvor de skabe et netværk mellem medlemmerne, og dels en mere udførende vinkel, hvor de planlægger og gennemfører Lions aktiviteter.