Blokhus Medier_logo-01
Blokhus

Kanonaffyrring udvides

 | FOTO: Presse
Efter stærke ønsker fra erhvervet har Kanonlauget valgt at fortsætte lidt endnu
Blokhus kanon affyring

Efter tidsplanen var det onsdag 9. august 2023 Blokhus Kanonlaug affyrede kanonen sidste gang i denne sommersæson.

Men på afslutningsmødet ytrede erhvervsdrivende i Blokhus et ønske om en 2024 vagtplan med en ugentlig salut i hele august.  Begrundelsen var den store efterspørgsel fra turister og andre besøgende, som har hørt om Blokhuskanonen. Derudover er august en sommermåned med rigtig mange feriegæster.

Hvorfor vente til næste år?

Kanonlaugets oldermand, Nils Bell, søgte straks politiets tilladelse til yderlige skydninger i indeværende måned og tilladelsen kom heldigvis. Blokhuskanonen affyres nu fra stranden hver tirsdag og torsdag kl. 20 indtil 31. august og mange kanonerer har meldt sig til tjeneste.

Giv agt, der skydes den 15. 17. 22. 24. 29. og 31. august!

Læs om fantastiske oplevelser og events