Den flotte modebutik som ligger lige ved rundkørslen i Hune, kunne onsdag holde åbent hus i anledning af udvidelsen.
Det gjorde man med stor festivitas sammen med Vestkystmægleren og Nordvestkysten Feriehusudlejning som begge åbnede kontorer i Hune denne dag.
– Det er dejlig med lidt mere plads, fortæller Jonna fra Kirkensgaard.
Hun glæder sig til at kunne præsentere tøjet på en endnu bedre måde fremover da der er blevet meget mere plads at boltre sig på. Og kunderne har allerede vist at det kunne betale sig med udvidelsen.
– Vi har haft en fantastisk dag. Der har været så mange besøgende at vi har været nød til at hente ekstra pølser til den pølsevogn vi sammen med de andre havde stående udenfor, smiler hun.