Klumret klummeforfatter:
Fastelavnsløjerne
Ja, de har ikke altid været så uskyldige
Når vi slår ”katten af tønden” i dag, er det heldigvis kun en pap-kat, som er klistret fast på tønden. Sådan var det ikke før i tiden. Dengang var det en levende kat, der måtte lægge krop til festlighederne. Katten fik heldigvis lov til at løbe væk, når bunden var slået ud. Helt anderledes var det for gåsen, den måtte pænt blive hængende. Av. Grove løjer.
Fastelavnsfestlighederne kom til Danmark omkring år 1520. Man mener, at ideen oprindeligt blev bragt hertil fra Holland, og det bredte sig ud til hele Norden. Det var en optakt til den kirkelige faste. I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. Man skulle forsyne sig godt, for den 40 dage lange faste startede onsdag. Tirsdagen blev kaldt for hvide tirsdag, da det var den sidste dag med hvidt brød på bordet. Og det er præcis heraf traditionen med fastelavnsboller, bagt af hvidt mel, kom. Festen udviklede sig til en hel uge, hvor man ”løb fastelavn”.
I dag forbinder vi fastelavn med udklædte børn og tøndeslagning, så man må da sige, at det lykkedes for myndighederne at sætte en dæmper på fastelavnsfestlighederne.
En anden skik vi forbinder med fastelavn, er fastelavnsriset. Dette er kendt i Danmark siden 1700-tallet, hvor fromme folk kunne piske deres børn på langfredag, for at minde dem om Jesus’ lidelser. Nu om dage, nøjes man dog med at anvende fastelavnsriset til at vække mor og far, og risene er pyntet med silkepapir, katte og slik. Fastelavn er nu lidt hyggeligt.
