Nyheder
imported

Klumret Klummeforfatter: Vi “plejer” julen

Skal vi holde jul som vi plejer? Eller skulle man foreslå familien, at man desværre ikke er hjemme, at man er bortrejst og først at finde på adressen igen lige omkring eller efter nytåret

Klumret klummeforfatter:

”Vi plejer julen”

Er juleanden slagtet? Og…? Og…? Og…?

Nu er det jul igen, ja nu er det jul igen og hvad så? – Tænker jeg…

Skal vi holde jul som vi plejer? Eller skulle man foreslå familien, at man desværre ikke er hjemme, at man er bortrejst og først at finde på adressen igen lige omkring eller efter nytåret.

Sikkert er det, at der vil lyde et ramaskrig. ”Jamen det kan der da ikke laves om på! Du skal selvfølgelig ikke lave om på julen.” Og hvad gør man så? – Man gør, som man plejer.

Julerengøring, adventskrans, julebag, julegaveindkøb, julepynt, juletræ og hvad med pengepungen? Skal vi have store julegaver, eller kan man nøjes med lidt mindre? Eller har man ødelagt den mulighed, ved at man har forvænnet familien med store pakker? Så bliver de måske skuffet, hvis ikke standarden er, som den plejer. Der er nok at tænke på! Og husk ikke at glemme at lave marcipan og købe mandelgave.

Julemaden! Skal vi have and? Eller skulle man prøve med en gås eller måske en flæskesteg? Nej, det går nok ikke at lave om på menuen, det vil nok ikke falde i god jord.

Hvor mange bliver vi juleaften? Hvad med bedstemor? Er hun frisk nok til at tage turen til moster? Eller skal hun være samme med os i år? Hvor mange skal overnatte? Er der senge nok? Er der nogen med allergier? Kommer hele familien hjem? Og hvor mange bliver vi til julefrokosten 1. juledag?  Åh ja, det skal vi også huske at handle ind til! Vi plejer jo at få sild, der skal være både hvide og røde og karrysalaten skal da også helst være hjemmelavet. Vi skal da også have kål og huske at salte flæsk og ribbensteg, og medisterpølsen må man endelig ikke glemme. Vi plejer da også at få sylte! Nu må jeg da vidst nok til at finde en seddel og begynde at notere noget ned – for tænk nu, hvis jeg glemte at købe rødbeder og sennep, det ville være en katastrofe…ja på med vanten! For hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder jeg mig i denne tid!  Julen er hyggelig! Selvom den kan virke lidt uoverskuelig i starten, så når vi jo det hele alligevel…det plejer vi jo også.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events