Vinterferien er i fuld gang, og hos Kunstcafeen i Blokhus har de travlt med at servicere gæsterne i den populære ferieby.
Knap er vinterferien i gang førend caféen inviterer dig på en smagsrejse gennem Asien.
Den 14. og 15. februar kl. 17.00 inviterer husets passionerede kok – med rødder i Japan – til en overdådig asiatisk buffet, hvor han deler sin kærlighed til det autentiske asiatiske køkken. Her kan gæsterne nyde et væld af udsøgte retter, skabt med sans for Østens mange traditioner.
Samme aftener tilbydes cocktails – inspireret af Asien. Og det bedste af det hele?
Det er “all you can eat” for kun 230 kr. for voksne og 115 kr. for børn. Cocktails er 2 stk. for 130,-
En uforglemmelig aften på husets 1. sal, hvor du kan nyde udsigten over Vesterhavet, men hvor smagsløgene drager på rejse gennem Østens mange smage.
Populær brunchbuffet hver weekend
Udover de særlige arrangementer er Kunstcaféens populære brunchbuffet en fast del af weekendoplevelsen for mange gæster.
Hver lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 12.00 valfarter gæsterne til et lækkert udvalg af både kolde og lune retter i en afslappet atmosfære.
Udover de særlige arrangementer er Kunstcaféens populære brunchbuffet en fast del af weekendoplevelsen for mange gæster. Hver lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 12.00 kan besøgende valfarter gæsterne til et lækkert udvalg af både kolde og lune retter i en afslappet atmosfære.
-Det er en stor succes, som tiltrækker mange – alene i sidste weekend var omkring 250 gæster forbi for at nyde den alsidige brunch, fortæller indehaverne Anita og Cecilie Michaelsen.
Har du endnu ikke oplevet det overdådige brunchbord, så er der rig lejlighed allerede her i vinterferien. Prisen er 230 kr. for voksne og 115 kr. for børn.
Ølsmagning med FUR – en tidligere succes vender retur
Den 28. marts kl. 18.00 genoptager Kunstcafeen et tidligere succesfuldt koncept: Ølsmagning med FUR øl. Eventet var før corona en stor publikumsmagnet, og nu vender det tilbage med en aften fyldt med gode smagsoplevelser. Ud over de velsmagende specialøl serveres en platte med både lune og kolde retter, som matcher de forskellige øl perfekt. Prisen for denne oplevelse er 295 kr. pr. person, og pladser kan reserveres online eller ved at ringe direkte til caféen.
Livets fester på Kunstcaféen
Kunstcafeen er ikke kun en populær destination for en hyggelig brunch eller middag. Den spiller også en vigtig rolle i lokale festlige begivenheder. Med en velegnet 1. sal danner caféen ofte rammen om alt fra fødselsdage og konfirmationer til bryllupper og bisættelser.
Menuen skræddersys efter værternes ønsker, og caféens indehavere sørger for, at alt er perfekt.
-Der er ikke noget, vi ikke kan lave, fastslår de samstemmende.
Med en kombination af lækker mad, gode oplevelser og en afslappet atmosfære er Kunstcaféen i Blokhus et oplagt valg – både til vinterferien og resten af året.
For booking og mere information kan man besøge Kunstcafeens hjemmeside eller kontakte caféen direkte på tlf. 70 23 17 51.