Nyheder
imported

Kunst og kreationer i børnehøjde i Glaskunst Blokhus

Glaskunst Blokhus inviterer til workshops i børnenes efterårsferie uge 41 og 42

Blokhus:

Glaskunst Blokhus inviterer til workshops i børnenes efterårsferie uge 41 og 42

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Glaskunst Blokhus laver sjove og spændende aktiviteter i efterårsferien. Hvis man gerne vil eksperimentere med glas, keramik, smykker, er lidt kreativ eller bare godt kan lide kunst, vil der være masser af muligheder for at udforske sin interesse i uge 41 og 42.

Glaskunsten holder åbent alle dage i uge 41 og 42 fra kl. 11-17. Den 6., 7. og 13., 14. oktober er der glas workshop. Eva mose hjælper børn og barnlige sjæle med at kreere glasfigurer -f.eks. ugler, huse, masker eller flasker. Den 8. og 15. oktober er der workshop med mosaikglas med Frk-fingernem, hvor man kan lave billeder, ophæng og tavler. Den 9. og 16. oktober er der workshop med smelte smykker,  og den 10. og 17. oktober er der workshop, hvor man kan male sin egen figur. Alle workshops foregår fra kl. 14.00-17.00.

– De enkelte aktiviteter er populære hos turister, gæster såvel lokale, da man kan få lov til at udfolde sin kreativitet og nysgerrighed, udtaler butikschef Lisbeth Hansen.

Læs om fantastiske oplevelser og events