Nyheder

Kunstcafeen Blokhus har travlt

Store forventninger til påske og sæson 2024

Hele vinteren igennem har der været travlhed på KunstCaféen på Strandvejen i Blokhus. Det fortæller Cecilie og tilføjer, at specielt weekenderne i vinterhalvåret har budt på stor søgning. En planlagt ombygning af køkkenet er nu overstået, men det har ikke hindret personalet i at kunne servere gastronomi af høj klasse til caféens gæster. Her i staren af det nye år – med kulmination i vinterferien – har der været ekstra tryk på interessen for at booke et bord på den populære KunstCafé, og Cecilie fortæller, at man har været nødt til at kalde ekstra personale ind for at klare det hele.

Attraktivt at arbejde i Blokhus

Det er heldigvis ikke det store problem at skaffe folk nok, da det er det klare indtryk, at det er attraktivt at arbejde i Blokhus, der de senere år er blevet et rigtig godt brand i folks bevidsthed – også når det gælder rekruttering af restaurationspersonale, forklarer Cecilie. Det er betryggende i en situation, hvor KunstCaféen forventer stort rykind i alle påskedagene, hvor der efter alt at dømme bliver rift om en plads ved bordene for først at gå på opdagelse i det spændende menukort og derefter bestille sin yndlingsret med tilhørende drikkevarer. I KunstCaféen laver man anretninger til overkommelige priser og lægger vægt på friske råvarer og kunsten ved hjemmelavet mad. Ikke mindst i sommerhalvåret er det også populært at nyde en øl, et glas vin eller en drink på terrassen. Endelig tilbyder KunstCaféen også Take Away.

Ser frem til en travl og forrygende sæson 2024

I lighed med den optimisme, der hersker med hensyn til travlhed i påskedagene, så ser KunstCaféen også frem til en travl og forrygende sommerperiode og glæder sig til at byde velkommen til en eventyrlig og uforglemmelig madoplevelse for hele familien.

Læs om fantastiske oplevelser og events