Nyheder
imported

Lanternen bliver til “Byens Bar & Casino”

Savner du hygge og spænding? Når myndighederne igen tillader det, slår Lanternen Krostue & Kasino dørene op for en ny sæson – efter måneders renovering.

Tekst & Foto: Louise Kande

Lanternen Blokhus – Krostue & Kasino er et af byens ældste værtshuse, etableret i 1971, der med sin charme og nostalgiske indretning formår at samle folk fra nær og fjern – men foreløbigt bliver den planlagte åbning i påsken udskudt på ubestemt tid. – Grundet situationen omkring Corona, kan vi ikke åbne til påske, som først udmeldt. Men når myndighederne tillader det, er vi efter måneders renovering klar til at slå dørene op for "Byens Bar og Casino, hvor der serveres alt fra kaffe, gode øl og liflige drinks til lette madretninger – naturligvis fra et serviceminded personale der både serverer indendørs og udendørs, alt afhængig af vejr og vind, fortæller indehaver John Andersen.

Nye rammer

De sidste måneder er alt indendørs blevet malet, der etableres ny terrasse med læhegn og der er blevet plads til Lanternens casino i det tidligere selskabslokale. – Det er utrolig flot udsmykket, med dets klassiske stil – med et twist af moderne udtryk. Her kan man more sig blandt stedet mange spilleautomater og naturligvis få en forfriskning i baren, tilføjer John Andersen.  Den gode og uformelle stemning på Lanternen "Byens Bar & Casino" gør, at du som gæst sagtens kan slappe af, uanset om det vil sige at sidde stille og læse dagens avis, spille kort, drikke drinks med vennerne eller spille på vores gevinstgivende spillemaskiner. – Vi glæder os til at tingene normaliseres og vi igen kan åbne. Vi byder varmt velkommen og håber på mange hyggelige stunder i de charmerende omgivelser, afslutter John Andersen.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events