Blokhus

Lanternen inviterer til Harley træf

 | FOTO: Poul Nymark
Stor motorcykelevent på Blokhus Torv

Lanternen arrangerer et stort motorcykeltræf lørdag den 8. juli kl. 14.00 – ca. 16.00, hvor det forventes at omkring 80-150 motorcykler fra Harley Davidson Club – Distrikt Nord og Distrikt Midt viser deres maskiner frem på Blokhus Torv.
-Der er bare noget fascinerende ved de store motorcykler, og samtidig vil jeg også gerne være med til at nedbryde nogle tabuer omkring at dem, der kører stor motorcykel og går med vest, har en blakket fortid.
Motorcyklerne starter allerede deres tur med at køre i samlet trop fra Aggersund for efterfølgende at slutte i Blokhus, fortæller Nadja Vinther fra Lanternen.
Herefter tager de alle opstilling på torvet, og så vil det være muligt at se nærmere på maskinerne og hygge sig med fadøl og grillmad.

Håber på fast tradition

-Drømmen er at arrangementet bliver en succes og med tiden kan udvides med alle slags motorcykler, siger Nadja Vinther, og jeg vil gerne arbejde henimod, at det også bliver et velgørenhedsarrangement, da jeg gerne støtte Cool Unite Ønskeland på Øland og børnehospice med et fremtidigt overskud. Det må vi vurdere efterhånden, vurderer hun.
Som afslutning på Harley-træffet er det muligt at nyde livemusik på Lanternen. Englænderen Poul Eastham optræder med klassisk, engelsk og irsk folkemusik, som er en meget populær genre.
-Han har været her flere gange, og leverer en fantastisk stemning, fortæller Nadja Vinther.
Samtidig ser værtshuset frem til stand-up show med Jonas Mogensen – kendt fra TV-serien Minkavlerne. Han er ude med et testshow, som han skal optræde med rundt i Danmark henover vinteren.
-Det har vi fået glæden af den 26. og 27. juli, og det vil han gerne prøve af på vores gæster. Der er rift om billetterne. Der er kun få tilbage, så det er med at være hurtig, afslutter Nadja Vinther.

Læs om fantastiske oplevelser og events