(Foto: Baghuset)
Lørdag 21. maj skal trafikanter være indstillet på lidt ekstra rejsetid, hvis man benytter E45 ved Aalborg. Det skyldes, at der bliver afholdt Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland.
I forbindelse med afviklingen af de to events vil trafikken på E45 ved Limfjordstunnelen være påvirket i tidsrummet fra kl. 16.00 til 23.00.
En af WALKin ruterne starter i øvrigt fra Nørhalne Hallen.
Et rør spærres
Mens de to events finder sted, vil Limfjordstunnelens vestlige rør være spærret, og trafikken i begge retninger bliver afviklet i det østlige rør. I den forbindelse bliver hastighedsbegrænsningen sat ned fra 90 km/t til 50 km/t.
Derudover bliver frakørsel 23 ”Kridtsvinget” spærret, og trafik mod syd med ærinde i Aalborg vil blive henvist til frakørsel 24 ”Øster Uttrup Vej”.
Her ledes trafikken ad Øster Uttrup Vej og Øster Sundby Vej frem til Østre Allé. Tilkørslen fra Kridtsvinget mod nord vil fortsat kunne benyttes.Vejdirektoratet opfordrer både deltagere til Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland og øvrige trafikanter til at afsætte ekstra rejsetid og derudover følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd:
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
- Trafikken i Limfjordstunnelen afvikles i det østlige rør fra kl. 18.00 til 23.00.
- Frakørsel 23 ”Kridtsvinget” er spærret 18.00-23.00, benyt i stedet frakørsel 24 Øster Uttrup Vej.