Nyheder
imported

Løkken: Bunkertur

Ta’ med på tur rundt om bunkerne på Løkken strand

Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse

Løkken var under 2. verdenskrig en del af det tyske befæstningsanlæg "Atlantvolden", der strakte sig fra Norge til Spanien. Løkken blev under besættelsen udbygget til en tysk støttepunktsgruppe bestående af både infanteristillinger og kystbatteri. I byens yderområder og i plantagen midt i byen ligger endnu mange bunkere. På stranden nord for Løkken ved Furreby ligger næsten et helt kystbatteri  på stranden som et resultat af, at Vesterhavet har taget klitterne. Flere af bunkerne ligger endda ude i havet. Du kan opleve det hele ved selvsyn, onsdag d. 14. oktober, når Løkken museum inviterer på bunkertur. På turen fortælles også om den tyske strategi, Løkkens befæstning og selve bunkerbyggeriet samt bunkerne til beskyttelse af civilbefolkningen.   

Mødested: Kl. 14.00 ved Løkken Museum, Nørregade 12, 9480 Løkken. Pris 30,-

Læs om fantastiske oplevelser og events