Der var en overraskelse til fruen da Jytte og Poul Verwohlt sluttede aftenen af på KunstCafeen.
Her bød gemalen ikke blot Jytte og venneparret Mette og Ole Secher på kaffe og kage, der var nemlig også en flot fødselsdagsgave til Jytte.
Han havde nemlig købt et maleri i det tilstødende Galleri Blokhus. Og dermed sluttede aftenen for to lokale vennepar fra Hune.
– Det har været et flot arrangement, fortæller de fire sammenstemmende.
De syntes at Blokhus og Hune området har udviklet sig kolosalt igennem de sidste par år.
– Det er en god ide med de her Open By Nights, fortæller Poul.
– Det giver en masse gode oplevelser, fortsætter vennen Ole.
Alle er enige om at området er inde i en rigtig positiv gænge med masser af flotte butikker og mange aktiviteter.
De roser erhvervslivet i byerne for at have visioner og at føre ideerne ud i livet.
– Der er ide og sammenhæng i det man gør, slutter de fire venner før der brydes op og turen går retur til Hune.