Blokhus

Lovpligtigt eftersyn af varmepumper

Økonomisk besparelse og øget garanti siger Per Danielsen fra Antennemontøren

Antennemontørens indehaver Per Balle Danielsen opfordrer alle husejere til at få lavet det lovpligtige eftersyn af varmepumpen.
Mange husejere har i den seneste tid skiftet varmekilde og i stedet fået installeret en varmepumpe. Men hvad der måske overrasker de fleste er, at det faktisk er lovpligtigt at få et certificeret eftersyn af den, hvis den har mere end 1 kg kølemiddel. 
De fleste luft til vand-varmepumper og jordvarmepumper har mere end 1 kg kølemiddel, og det kræver et serviceeftersyn hvert år.
Når du har investeret mange penge i en driftsøkonomisk varmepumpe, så er det også en god idé at vedligeholde den, så den bliver ved med at være lige så effektiv og dermed også så økonomisk som muligt, siger Per Balle Danielsen.

Økonomisk besparelse

Men det handler ikke kun om at overholde loven og at sikre, at varmepumpen fungerer – det handler i høj grad også om økonomi.
Antennemontøren er certificeret til at lave de lovpligtige eftersyn men udover det, så giver det ifølge indehaveren også god mening, for man kan både spare penge på strømregningen og øge garantien på pumpen, hvis man ellers overholder serviceeftersynet.
-Vi laver eftersyn af pumpen udover det, der også er lovpligtig. Den bliver renset og gået efter, så den yder bedre og kan spare på strømforbruget. For jo bedre ydeevne du har på din varmepumpe, jo lavere bliver din varmeregning, uddyber indehaveren.

varmepumpe antennemontøren

Kontrolliste udleveres

I forehold til det lovpligtige bliver der udarbejdet en kontrolliste, som efterfølgende bliver udleveret og kan fremvises på forlangende, forklarer Per Balle Danielsen.
Du er forpligtet til at opbevare besøgsrapporten fra serviceeftersynet i mindst 10 år, i tilfælde af, at der bliver tjekket op på det. 

Udvidet garanti

Udover at det giver god mening at optimere ydeevnen og spare på strømmen, så er det også muligt at forlænge garantien.
Per Balle Danielsen oplyser at i tilfælde af, at man ejer en varmepumpe, der er under 5 år gammel, som er købt med 2 års garanti, så kan man ved at overholde serviceeftersynet forlænge garantien på pumpen til 5 år.

Har man brug for at få uddybet reglerne, så kan man rette henvendelse direkte til Antennemontøren på telefon 27 777 888, som i øvrigt også sælger varmepumper.

Læs om fantastiske oplevelser og events