Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark
Foruden middag i det fri på den overdækkede terrasse, eller inden døre i de hyggelige lokaler som cafeen og mormorstuen, så inviterer Kunstcafeen i Blokhus nu også sine gæster til at nyde udsigten til Vesterhavet fra sin 1. sal, hvor netop Udsigten er åben.
– Også i Udsigten kan man bestille alt fra menukortet, og det er oplagt at nyde en drink før eller efter middagen samtidig med, at man kan se ud mod stranden og Vesterhavet og se solen gå ned, fortæller Anita Michaelsen.
Personalet er klar
Hun har måttet vente lidt med at åbne 1. salen, da Kunstcafeen ligesom mange andre spisesteder har haft svært ved at skaffe tilstrækkeligt med personale.
– Men det er lykkedes. Nu er vi nok, og det er gode og dygtige folk, siger en glad Anita Michaelsen, som er i sommerstemning og klar til højsæsonen.
– Vi er helt klar til at køre på, lover hun.