Nyheder
imported

Minister åbner den første kulturuge

Jammerbugts første kulturuge med flere end 50 arrangementer

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager i Jammerbugt Kommunes første kulturuge, som finder sted fra 1. til 10. oktober med flere end 50 kunst- og kulturarrangementer samt åbne døre hos 25 lokale gallerier.
Ministeren slutter nemlig ugen af med at overrække den første udgave af Jammerbugt Kommunes Kulturpris.

Synligt kulturliv

Jammerbugt har fået en kulturuge for at synliggøre det lokale kulturliv endnu mere.
– Vi vil gerne vise alle de gode ting, vi har. Vi vil fortælle; vidste I godt, at vi har det her. Vi vil sætte vores rige kulturliv endnu mere på landkortet. Samtidig giver vi os alle sammen en række gode oplevelser, fortæller Helle Bak Andreasen, formand fro Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget.
Kulturugen byder på et omfangsrig tog meget alsidigt program, og går i gang 2. oktober kl. 15 med et brag af en gallakoncert med Nordkraft Big Band og Mark Linn i Kultur- & Erhvervscenter Jammerbugt.
Her holder kulturminister Helle  åbningstalen, og kl. 14.30 er der fernisering på kunstudstilling i foyeren.

Vælgermøde om kultur

Et andet af højdepunkterne er Kulturelt Samvirkes vælgermøde med fokus på kunst og kultur mandag 4. oktober kl. 19.30 på Aabybro Bibliotek.
Lige nu har 14 politikere fra 6 partier tilmeldt sig.
Jørgen Pyndt er moderator, og vi leger med 1 million fiktive kulturkroner. Hvordan skal de bruges?
Der er særlig adgang til Museum for Papirkunst – Behind the Scenes, hvor museet i Hune ellers er lukket for at gøre klar til en ny udstilling. Det giver gæsterne mulighed for at følge med i det spændende arbejde, og søndag 3. oktober samt onsdag 6. oktober giver kunstneren bag museet, Bit Vejle gratis foredrag.

Kulturprisen

Kulturugen byder også på et tema om 1970’erne med udstilling, foredrag og musik og mad a la 70’erne og endelig en tur for seniorer til Den Gamle By.
Kulturen rykker også i lokalområderne med 10 koncerter og Sultanens forestillinger for børn.
I weekenden 9. og 10. oktober åbner flere end 25 kunstnere dørene for besøgende i deres atelier, og ugen slutter på Tranum Strandgård med et festligt kulturprogram, hvor kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen overrækker Jammerbugt Kommunes første Kulturpris, 10. oktober kl. 14 på Tranum Strandgård.

> Se hele programmet for kulturugen 

Læs om fantastiske oplevelser og events