For ni år siden – nærmere betegnet 1. juli 2014 – overtog Anita Michaelsen Kunstcaféen i Blokhus. Med sig havde hun datteren Cecilie, og de to står stadig last og brast, når det gælder driften af den populære café. De er i dag henholdsvis 62 og 30 år og kan se tilbage på ni år, hvor det bare er gået én vej, nemlig fremad. Anita er født i Langholt og udlært smørrebrødsjomfru, mens datteren Cecilie er autodidakt, som har lært faget af sin mor. – De to har altid været sammen, idet Anita altid har været alenemor. Det har givet et ubrydeligt sammenhold og en gensidig tillid mellem dem, som er et bærende element både privat og i forbindelse med deres daglige arbejde på Kunstcaféen.
Altid drømt om at få sit eget
Anita fortæller, at hun altid har drømt om at få sit eget, og det lykkedes så, da hun overtog Kunstcaféen. Datteren Cecilie kan dog fortælle, at mange dengang tilbage i 2014 sagde: Hvad f….. vil du i Blokhus? Anita kom fra et job på en restaurant på Klostertorvet i Aalborg med travlhed året rundt. Det var der ikke dengang i Blokhus. Men Anita så rigtigt. Blokhus har nemlig udviklet sig enormt og er i dag også en lokalitet, hvor der er liv og aktivitet året rundt, selv om der naturligvis er ekstra turbo på i sommermånederne. Hvordan udviklingen er eksploderet afspejler sig eksempelvis i, at Anita det første år holdt åbent fire dage om ugen og havde 2- 3 ansatte. I dag beskæftiger hun mellem 30 og 35 medarbejdere, og hvor caféen dengang kunne rumme op til 100 gæster, er der i dag kapacitet til at tage imod op til 450 gæster. Det afspejler den udvikling, Blokhus som destination har gennemløbet.
Opskriften er klar
Opskriften er klar, lyder det samstemmende fra Anita og Cecilie: God service, god mad med alt lavet fra bunden af gode råvarer. Gæsterne skal kort sagt føle sig hjemme siger mor og datter. – Da jeg spørger lidt ind til privatlivet, lyder det prompte svar: Hvad er det for noget? Underforstået at driften af en kundevenlig og attraktiv café kræver hårdt arbejde og lange arbejdsdage. Men det trives de begge med, fordi de elsker deres arbejde. Cecilie er dog nybagt mor til en søn på ét år, så det kræver også sit. Sønnen har hun med kæresten Alex, der arbejder hos Bike i Nørresundby og i sin fritid løser en del praktiske opgaver på Kunstcaféen. Privat bor de ved Birkelse, mens Anita bor i Blokhus. Både Anita og Cecilie er ægte vendelboer, og i den egenskab har de også den grundholdning, at de selvfølgelig handler lokalt i alle sammenhænge. Alt andet ville være tåbeligt, lyder det snusfornuftigt, for vi kan jo få alt lokalt. – Og som en engageret lokal erhvervsdrivende er Anita naturligvis også med i bestyrelsen for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.
Supplerer og støtter hinanden
Mange har spurgt Cecilie: Hvordan kan du arbejde med din mor – kommer I ikke op at skændes? Det gør de på ingen måde. Som sagt har de to altid været sammen gennem hele livet, og de har de samme grundholdninger til kvalitet, servicering af gæster og mad. Begge slår de fast med syvtommersøm, at de har troen på hinanden, gensidig tillid, samt at de supplerer og støtter hinanden. Cecilie kan i en parentes fortælle, at hun ringer til sin mor hver morgen og hver aften, selv om de har været sammen på arbejde hele dagen. Det fortæller sin egen historie om deres tætte og fortrolige forhold, som smitter af på driften af Kunstcaféen i det daglige.
Og rejselystne – det er de ikke. Forklaringen lyder, at efter en lang, hård, men meningsfuld arbejdsdag er det dejligt bare at kunne nyde det derhjemme. Det er således ikke rejseeventyret, der lokker – derimod taler vi om to hjerter, der banker varmt og inderligt for arbejdet på Kunstcaféen, og som elsker samarbejdet med medarbejderne, kontakten til kunderne og sidst, men ikke mindst – det nære mor-datter forhold.
