Jørgen Skouboe startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder. Jørgen er sidenhen blevet kendt som naturmanden i programmerne: DR-Derude, Frilandshaven og senest i ”Nak & Æd” på DR2, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på i samarbejde med den kendte kok Nikolaj Kirk.
Torsdag den 2. februar
Foredraget finder sted på Aabybro Bibliotek, torsdag d. 2. februar kl. 19. Det er Jammerbugt bibliotekerne, der er gået sammen om en aften, hvor publikum bl.a. får svar på om en husmår smager godt, hvorfor de landskendte udsender har fået så stor tilgang og samtidig kan man høre om tilblivelsen af over 100 udsendelser, sendt igennem årene på DR2. Jørgen tager også gæsterne med ud i naturen, om det at være aktiv bruger af naturen og hans egen holdning til jagt.