Pandrup

Narkobilist røg i fælden ved Rødhus

Torsdag 21. oktober om eftermiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Bratbjergvej ved Rødhus.
Bilen blev ført af en 26-årig mand, som omgående vakte betjentenes mistanke om, at han var påvirket, da han viste tegn på at være påvirket af euforiserende stoffer.
Og ganske rigtigt – en narkometertest, understregede betjentenes mistanke.
Bilisten havde tilsyneladende indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel.
En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen

Læs om fantastiske oplevelser og events