Aabybro

Nørhalne Marked aflyses også

– Udvalget bag Nørhalne Marked har besluttet at aflyse årets marked som følge af COVID-19 virus.
Markedet skulle have fundet sted 13. juni.

Tvivler på opbakning
– Vores marked er jo drevet af sponsorer og private erhvervsdrivende, og vi har en forventning om, at det i år kan blive op ad bakke for os, siger Nickie Kanto.
– Hvis vi hen i juni oplever, at virusen er på retur, så har vi vores tvivl om, hvor mange mennesker der har lyst til at samles 100 personer til fest i forsamlingshuset, eller bakke op om vores markedsdag, siger hun.
– Det er mega-ærgerligt, men vi tør ikke tage chancen.

Undgår gæld
Med aflysningen undgår markedsudvalget at stå med en gæld til leverandører til en aflyst fest.
– Vi har fået nogle donationer fra sponsorer, som vi selvfølgelig betaler tilbage nu, siger Nickie Kanto.
Aflysningen kommer dagen efter, at Mosefesten i Biersted, som skulle have fundet sted 2. weekend i juni, også blev aflyst.

Læs om fantastiske oplevelser og events