Aabybro

Nu forsvinder det gamle cementstøberi

Markant interesse for de kommende 28 boliger i det nye kvarter

Nedrivning af det tidligere cementstøberi på Vadumvej i Nørhalne er i fuld sving, og snart er bygningen helt væk.
Den viger pladsen for et nyt boligkvarter, Støberiet, som kommer til at indeholde 28 moderne kvalitetsboliger.

Første etape får den placering, hvor den gamle bygning ligger. Foto: Vores Jammerbugt

Stor interesse
– Vi oplever en stor interesse for boligerne. Der er flere, som gerne vil leje, og vi har også flere købere på listen, siger ejendomsmægler Mathias Overgaard, Nybolig i Aabybro.

Første etape opføres, hvor bygningen er ved at blive revet ned, og der bliver bygget otte boliger på hver 90 kvadratmeter.
– Der er forventet indflytning inden jul for etape 1, oplyser Mathias Overgaard.

Sådan kommer kvarteret til at se ud. Illustration: Nybolig

Syv typer indretning
Der bliver tale om byggeri i moderne funkisstil med fokus på kvalitet, og det bliver meget energivenlige boliger.
Boligerne kan variere i størrelse fra 90 og 100 til 120 kvadratmeter, og der er syv forskellige typer af indretning af boligerne.

Boligerne placeres i fem rækker. Illustration: Nybolig

Forbundet med stisystem
De bliver opført i fem rækker, og området bliver forbundet med en anden nyere udstykning, Nicolajs Have, med et stisystem.
Det er TM Ejendom, som Michael Klitgaard og Tom Jakobsen står bag, der opfører det nye kvarter med 28 arkitekttegnede boliger.

Læs om fantastiske oplevelser og events