Aabybro

Nu må privatskoler alligevel få hjælp til lyntest

Torsdag 11. februar kunne en uforstående borgmester Mogens Chr. Gade fortælle, at Jammerbugt Kommunen ikke må hjælpe privat- og friskoler med at få foretaget de to tilbudte ugentlige lyntest af skolernes personale i forbindelse med, at 0. til 4. klasserne er begyndt i skole igen.
Jammerbugt har ellers fået uddannet 5 sundhedsplejersker til at foretage test ude på sin folkeskoler og tilbød også at teste på privat- og friskoler i kommunen, men fik nej fra Kommunernes Landsforening, da der ikke var lovhjemmel til det.
(Foto: Region Nordjylland)

Vendt rundt på en tallerken
Over hele landet er det manglende lovgrundlag blevet kritiseret af privat- og friskoler, samt at de tilsyneladende selv skulle stå for covid-19-test af personalet i forbindelse med skolegenåbningen
Men nu er der hjælp at hente. I hvert fald oplyser Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne nu også kan gå i dialog med privat- og friskoler om lyntest.
Det sker, efter at Sundhedsministeriet har afklaret, at der er hjemmelsgrundlag for at samarbejde med de private skoler.

Læs om fantastiske oplevelser og events