Lørdag åbner en ny Cafe i Blokhus. Kunst Cafeen Blokhus er navnet og bag den står to kendte ansigter i byen
Det er nemlig Rasmus Hundrup og Asbjørn Kvist, kendt fra den populære Iscafeen på torvet som nu får en drøm opfyldt.
Kunst Cafeen ligger i de lokaler på Strandvejen hvor restauranten Rasmus Klump tidligere lå.
Lørdag den 6. oktober åbner de to ildsjæle døren for den nye cafe.
– Her finder man en hyggelig atmosfære og man kan nyde små lette retter, både kolde og varme, fortæller Asbjørn.
De er lige hjemvendt efter en velfortjent ferie og den seneste uge er der blevet arbejdet i døgndrift på at få alt klart til åbningsdagen.
– Vi holder åbent alle ugens dage, fortæller Rasmus.
De flotte lokaler ligger i samme bygning som Galleri Blokhus, derfor fik cafeen sit navn.
– Vi kunne jo næsten ikke kalde den andet, fortæller de sammenstemmende med et smil.
Foruden indgangene fra gaden kan man også gå direkte fra galleriet ind i Cafeen.
– Vi håber selvfølgelig at mange af de besøgende i galleriet enten starter eller slutter med et hyggeligt og afslappende cafebesøg fortæller Asbjørn.
De to vil stadig drive Iscafeen på torvet