FunArt, Blokhus, beliggende ved indfaldsvejen til Blokhus, er klar til at præsente Victor Vendler Birk som den kommende forpagter for Café FunArt, oplyser de i en pressemeddelelse.
Med gå-på-mod og en solid baggrund inden for restaurant- og cafédrift er Victor velpositioneret til at berige den kulinariske oplevelse for FunArts besøgende, fortæller indehaverne.
Victor har opbygget sin erfaring gennem flere års arbejde inden for gastronomien. Han har de senest år arbejdet som køkkenchef på Dit Smørrebrød i Skagen og har haft forskellige roller i caféen Dokk1 i Aarhus samt som Chef de Partie på Expo 2020 i Dubai.
Café FunArt er en integreret del af FunArt i Blokhus, og Victor vil som forpagter stå i spidsen for driften samt for det tilhørende starterhus. Hans rolle indebærer en aktiv tilstedeværelse for at sikre optimal drift samt samarbejde og sikre udvikling af spændende menuer og koncepter.
Desuden er det glædeligt, at Vibeke Jensen, som er tidligere forpagter, fortsætter i Café FunArt.
-Jeg er begejstret for at påtage mig rollen som forpagter for Café FunArt. Det er en fantastisk mulighed for at skabe en unik mad- og drikkeoplevelse i en så dynamisk og kreativ atmosfære. Jeg ser frem til at samarbejde samt at bidrage til den fortsatte udvikling af FunArt, siger Victor Vendler Birk til avisen.
Og indehaver af FunArt Kim Godiksen fortsætter:
-Vi er glade for at byde Victor velkommen som forpagter til Café FunArt. Han kommer med frisk energi og erfaring, som vil sikre alle Fun Arts besøgende lækre tilbud og bidrage til den fortsatte succes. Der skal også lyde en stor tak til Familien Jensen for deres indsats de seneste år.