Det er Casper Nielsen, manden bag den populære foodtruck, Den Muntre Gris, der står bag det nye sted.
Konceptet er simpelt, men lækkert: Alt mad laves fra bunden, med fokus på kvalitet og friske råvarer. Casper Nielsen har styr på alt, hvad der rimer på grillmad. Menuen bugner af velsmagende retter, som hjemmelavede burgerboller, friske fisk til stjerneskuddet og en pølsemix med et personligt twist. Hvis du er til saftige burgere, sprøde pommes frites og klassiske grillretter med et kvalitetspræg, er Madhuset Aabybro stedet for dig. Men det stopper ikke der – på menukortet finder du også friske salater til dem, der ønsker et sundere valg.
Udover deres faste menukort vil der hver dag blive tilbudt en ny hverdagsret, som annonceres på deres Facebook-side.
Åbningstiderne for Madhuset Aabybro er onsdag til lørdag fra kl. 16 til 20. Ved større bestillinger åbner de gerne tidligere til frokost, og snart kan du også glæde dig til en lækker julefrokostmenu, som vil blive præsenteret.