Nyheder
imported

Ny Spar i Hune åbner 1. juni

På billedet ses visualiseringsbilledet af den nye Spar i Hune, der lukker dørene op 1. juni.

HUNE:

Ny Spar i Hune

Flot ny Spar butik forventes åbnet 1. juni 2015. – Butikken forøges med 800 kvadratmeter i forhold til den eksisterende.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse

Ambitionerne er høje, og det er overlæggeren også siger købmand, Lasse Nielsen med et glimt i øjet.  Til daglig driver han sammen med hustruen Kristina Nielsen, den nuværende Spar butik i Hune.

I disse dage er håndværkere mv. i fuldt sving med, at grave, støbe sokkel og alt hvad dertil hører. Kristina og Lasse har nemlig taget springet, og har sagt ja til at ”flytte på den anden side af gaden”.  Den nye flotte butik bliver 1500 kvadratmeter incl. lager – og det er simpelthen nødvendigt med denne udvidelse fortæller Lasse. I øjeblikket er pladsen trang hvilket giver flaskehalsproblemer især om sommeren. Vores lager er på nuværende tidspunkt ikke stort nok, vi har alt for få p-pladser og muligheden for at have et større og mere inspirerende sortiment på hylderne er begrænsede. Det glæder vi os til at kunne efterkomme. –Med nybyggeriet vil kunderne bl.a. kunne lade sig friste af et spændende frugt og grønt område, et større udvalg af specialprodukter og et lækkert delikatesse afsnit med kød og færdigretter leveret fra afdelingen i Saltum. Og vigtigst af alt – vi kan garantere at kvaliteten er i orden afslutter han.

Læs om fantastiske oplevelser og events