Løkken

Nye overnatnings- muligheder hos Vittrup Fri Fagskole

Pitstop for Hærvejens besøgende

Vores innovative område er præget af flere lokale ildsjæle, som tør tænke nyt og kreativt – og det er fagskoleforstander Casper Dahl Nellemann et godt eksempel på.

Siden 2017 har han ledet Vittrup Fri Fagskole, og at tænke udenfor boksen er et særkende for forstanderen, der gik med en idé om, at området fortjener et vandrehjem.

Nogle kolleger joker omkring, om han nogensinde har tænkt indenfor boksen, og det er måske noget af dette ‘drive’, som nu fører til denne nye overnatningsmulighed.

Samarbejde og støtte

Det kommende vandrehjem får adresse blot få hundrede meter fra Vittrup Fri Fagskole, og for nylig var der en åben rundvisning, hvor alle interesserede kunne deltage.

Projektet er skabt i et tæt samarbejde med Hjørring Kommune, Udvikling Hærvejen og ArkiNord, og er blevet muliggjort med en helt ekstraordinær støtte fra flere sider.

Således er der blevet doneret intet mindre end 7,5 millioner kroner fra Nordea-fonden, 325.000 kroner fra LAG Vendsyssel og 200.000 kroner fra Norlys-Vækstpulje.

Det nye vandrehjem forventes klart i løbet af sommeren 2026

Visioner for fremtiden

Den omfattende ombygning tager sin begyndelse efter sommerferien, og arbejdet forventes at tage omtrent et år og være klar i løbet af sommeren 2026.

Herefter vil alle fremtidige gæster kunne booke en behagelig overnatning blot 400 meter fra skolen, og få kilometer fra Børglum Kloster og kystbyen Løkken

Løkken Turistbureau kommer til at varetage bookingsystemet, mens fagskolens ansatte sammen med eleverne vil komme til at stå for den daglige drift og rengøring.

På denne måde vil fagskoleeleverne blive aktivt involveret i det nye, non-kommercielle projekt, og dermed blive integreret i værktøjer, som de kan bruge fremadrettet.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events