Clemmensen Ejendomsselskab ApS og Huskompagniet tager i denne uge hul på byggeriet af nye seniorboliger i både Kaas og i Blokhus.
Efterspørgsel
Opførelsen af 4 rækkehuse på Blokhusvej 29 A og B samt nummer 31 A og B gik i gang mandag 20. september, mens byggeriet af seks rækkehuse på Torvet ved Langgade i Kaas også begynder i denne uge.
Der er primært tale om seniorboliger i størrelserne mellem 90 og 110 kvadratmeter, oplyser Thomas Clemmensen.
– Der er en stor efterspørgsel efter denne type boliger. Vi vil gerne have mere liv i byen, og der sker mange ting her i området lige nu, så det er et godt tidspunkt at bygge på, siger han.
Lejeboligerne forventes klar til indflytning til februar 2022.