Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Sparekassen Vendsyssels Fond – Hvetbo (den tidligere Spar Hvetbo Fonden) uddelte 260.000 kr. i sidste uge i Sparekassen Vendsyssels lokaler i Pandrup, hvor Fondens formand, Mogens Fransen, bød velkommen og forestod uddelingen.
Penge til lokalområdets unge, aktiviteter og frivillige
Fonden efterlyste i efteråret ansøgninger indenfor følgende 3 områder, bestående af: Nye initiativer målrettet unge, nyoprettede aktiviteter og indenfor specifik anerkendelse af en gruppe frivilliges arbejdsindsats.
Donationer
Spillestedet, Blokhus med 40.000 kr. – som tilskud til nye højttalere, Jammerbugt FC med 25.000 kr. til ungdomsarbejde, eSport Nord i Pandrup med 22.532 kr. som tilskud til racing-set, Egnssamlingen Saltum med 16.150 kr. der skal hjælpe med anerkendelse af frivilligt arbejde gennem tilskud til udflugt og Hune Boldklub med 10.000 kr. som tilskud til bord- bænkesæt og skraldespande. Derudover var der flere lokale aktiviteter og foreninger, som fik uddelt penge. Mogens Fransen sluttede af med at ønske tillykke med donationerne og et håb om, at pengene vil blive til gavn for organisationernes medlemmer og brugere og det samlede lokalsamfund.



