Tekst: Mie Møller Nielsen – Foto: Presse
Finhvalen, som gjorde en ganske særpræget entré på stranden i Blokhus for to år siden, er i løbet af sommeren udstillet i en glascontainer på Blokhus Torv. Den 8. juli bliver den igen kørt tilbage til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvor den tilbringer vintermånederne. Men inden da kan gæster fra nær og fjern besøge skelettet i glascontaineren og komme med inden for i finhvalens mave. – Blokhus Hvalen har været yderst populær siden den strandede, og her to år senere er interessen stadig enorm. Det har vi valgt at imødekomme ved at udvide åbningstiderne, så alle Blokhus’ gæster kan opleve det særprægede skelet i hele uge 26 og 27, udtaler Jannie Ratke fra VisitJammerbugten. Fra mandag i uge 26 står et dygtigt frivilligkorps nemlig klar alle ugens dage fra 11-14. Her vil de guide besøgende igennem historien om Blokhus Hvalen og dele ud af deres store viden om finhvaler og havets dyb.
FAKTA OM FINHVALEN:
- Finhvalen er det næststørste dyr på Jorden.
- Finhvalen findes i alle verdenshave og er almindelig i Nordatlanten.
- Den er en at de hurtigste hvaler og svømmer helt op til 40 km/t.
- Den træffes af og til i Skagerrak og indre danske farvande.
- Den kan blive op til 24 meter lang og veje op til 90 ton.
- Tidligere blev den kaldt sildehval, da dens føde består af sild og brisling.