Nyheder
imported

“Nyt” center indvies

Restaureringen af Danland Feriehotel Nordsøen i Blokhus er overstået

 Restaureringen af Danland Feriehotel Nordsøen i Blokhus er overstået

Onsdag kl. 14 indvies det "nye" center med taler af borgmester Mogens Gade og formand for centrets bestyrelse Niels Mathiesen.

Man håber at rigtig mange vil møde frem og være med til at fejre at flere års arbejde nu er veloverstået.

Der er ofret 50 millioner kroner på at feriehotellet tager sig endnu bedre ud i landskabet. Der er også investeret i ny el i lejlighederne.

Centret har også fået ejerlejlighedsstatus hvor hver ejer kan sætte sit eget præg på lejlighederne.

Fremtiden tegner lys for Danland Feriehotel Nordsøen. Foto: Pressefoto

Hotelchef for centret, Inge Valbirk, er begejstret for det nye look.

– Vi har fået et meget bedre produkt, og centret er nu up to date.

Hun ser meget optimistisk på fremtidsudsigterne.

– Det ser godt ud med bookingen, vi har især mange gengangere, blandt andet en del nordmænd.

Hun understreger at alle er velkommen til indvielsen onsdag den 27. marts.

Læs om fantastiske oplevelser og events