Nyheder
imported

Nyt købmandspar med masser af mod

Kendte ansigter har indtaget nye roller i Spar i Hune

HUNE:

Kendte ansigter har indtaget nye roller i Spar i Hune

Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Lars Bisgaard

Kristina og Lasse Nielsen overtog Spar i Hune i januar i år.  Den nye daglige leder, Lasse Nielsen, er oprindelig uddannet i Føtex, men de sidste fire år har han været en del af butikken i Hune. Da det tidligere par valgte at gå på pension, så Lasse muligheden for at prøve noget mere og få en ny rolle i butikken.

-Jeg synes vi har en masse gejst, flere nye ideer, en solid forståelse for området, og så håber vi på, at vi med friske øjne, kan se nye muligheder, så vi kan tilpasse butikken til de krav, der er i fremtiden, siger Lasse Nielsen.

Beslutningen om at overtage driften af butikken var drevet af Lasse, men de har begge en stor fascination for området, og kan godt lide den dynamik der mellem årstiderne. I vinterperioden har det unge par mulighed for at lære de trofaste og lokale kunder bedre at kende, og de kan her forberede sig på det flow af gæster de henover forår, sommer og efterår bliver mødt af i butikken. Det er vigtigt for Lasse, at kunderne føler, at de bliver mødt – lige hvor de er.

Butikkens geografiske beliggenhed betyder meget for det nye købmandspar. De elsker naturen og det føles rigtigt for dem at være i området.  Butikkens succes er drevet af parrets evner og indsats som købmænd og dette er stærkt motiverende for at yde en ekstra indsats og sørge for at kunderne altid møder en tip-top butik – siger Lasse, der også vil love, at de vil bidrage til det lokale engagement og opbakning, og er meget åbne for nye ideer eller initiativer til butikken.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events