Pandrup:
Pandrup Hestevæddeløb præsenterer et flot felt og byder på 12 løb og 100 heste søndag d. 24. august
Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Ikke færre end 12 løb bydes der på til Pandrup Hestevæddeløb på søndag den 24. august. Pandrup Borgerforening har fået mere end 100 heste til start og dagen byder på hele 6 travløb og i alt 5 pony- og ride-hesteløb. Hestevæddeløbet åbnes af Borgmester Mogens Gade kl. 13.00, og herefter går det løs med både trav- og galopløb frem til kl. 17.30. Årets showløb bliver en nyskabelse på mountain bikes med bokser Kasper Bruun, travkusk Mads Thomsen og fodboldtræner Bo Zink. En anden nyhed er et nyt totalisatorsystem, som er udviklet i samarbejde med hestevæddeløbet i Asaa. Pandrup Borgerforening forventer, at det nye totalisatorsystem vil forbedre spillemulighederne ved årets væddeløb. Ud over væddeløbene og showløb vil der også være ponyridning, børneloppemarked og tombola på markedspladsen. Vi håber på tørvejr og sensommervarme, og skulle de forhåbentlig mange gæster blive tørstige eller sultne, kan vi byde både på koldt og varmt til mave og gane, afslutter Lars Enevold fra Pandrup Borgerforening.