Nyheder
imported

Olav byder på en kæmpe buffet og friske fisk

Hos Blokhus Fiskerestaurant varierer buffeten efter dagens fangst.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

– Jeg glæder mig selvfølgelig til at kunne byde både stamkunder og nye kunder velkommen, når restauranten åbner torsdag den 7. april. Det er altid en god tid, når påsken kommer, og sæsonen begynder, fortæller Olav Bergsø, Blokhus Fiskerestaurant.

Blokhus Fiskerestaurant buffet

Mange fristelser

Her mødes gæsterne af en flot og meget alsidig både kold og varm buffet med alskens lækkerier inden for fiskens verden, men også med parmaskinke samt roast med helstegt svine- og oksekød.
Pil-selv-rejer, krabbekløer, jomfruhummer, øl-dampede blåmuslinger, bagt laks og kulmule og i påsken også røget ål er blot nogle af fristelserne i buffeten.
– Vi har ikke foretaget de store ændringer i menukortet, som stadig byder på også a la carte, fordi gæsterne er glade for vores retter, men buffeten vil variere fra dag til dag, da den afhænger af dagens friske fangst i Hirtshals, forklarer Olav Bergsøe.

Blokhus Fiskerestaurant

Kendt kunstner

Han har brugt vinteren på en modernisering af køkkenet, der har fået nyt gulv, ligesom der er gjort mere ud af legerummet, og så er der kommet nye malerier på væggene.
Det er den kendte kunstner, Henrik Busk Andersen, der viser sine værker frem i Blokhus Fiskerestaurant.
Alle retter er også til take out, og så er det en god ide at bestille bord hos den populære restaurant enten via dinner booking eller på telefon (+45) 70 23 17 55.

> Se Påskens tilbud fra Blokhus Fiskerestaurant

 

Læs om fantastiske oplevelser og events