Det sker:
Omkring 6 mio. kroner frigivet til Blokhus Bæk
Tekst: Louise Kande
Kommunalbestyrelsen har frigivet midlerne til Blokhus Bæk. – Det er et fantastisk projekt, som har kørt i en flot proces med Realdania, og et meget spændende projekt, som handler om to ting. En smuk renovering af området op mod Blokhus by og en sikring i forhold til oversvømmelse ved kommende kraftige regnskyl, sagde borgmester Mogens Gade på årets første Kommunalbestyrelsesmøde. Projekterings- og skitsefasen er nu afsluttet, og anlægsfasen kan igangsættes i starten af februar, hvor projektets første etape – kaldet Promenadestrækningen – starter ved udløbet på stranden og løber op langs med Strandvejen til bækken drejer fra ved vejen.