Beslutning om navneændring i Blokhus FC bakkes op af formand for erhvervsforening
Formanden for Erhvervsforeningen i Jammerbugt Kommune, Brian Bertelsen, forstår godt at Blokhus FC har taget beslutningen om at ændre navn til Jammerbugt FC.
Han opfordrer erhvervslivet i kommunen til at tage ideen til sig.
– Et frugtbart og tæt samarbejde mellem erhvervsvirksomhederne og elitefodbolden i kommunen er af afgørende betydning for begge parter, fastslår han, og fortsætter
– Vi kan give hinanden meget. Sponsorkronerne er en fantastisk god investering i markedsføring for virksomhederne. På den måde kommer vi jo rundt i store dele af landet med vores navn og omtales jævnligt i pressen.
Han mener dermed at Jammerbugten kommer på landkortet via Danmarks nationalsport.
Brian Bertelsen håber og tror derfor på erhvervslivets massive opbakning til projektet.
– Vi har en fælles interesse i at bevare og videreudvikle det fantastiske koncept, der nu i en årrække har sikret os et divisionshold. Det bør vi stå sammen om at sikre også i fremtiden, slutter han.
Læs også: Blokhus FC skifter navn
Læs også: Borgmester tror på nyt navn