I forbindelse med Open By Night i Pandrup d. 20. juli, får gæsterne mulighed for at få et sjældent indblik i håndværket bag Danmarks mest populære, håndmalede stel, når Royal Copenhagens porcelænsmaler demonstrerer ved Kop & Kande fra kl.16. Undervejs får man gode råd og vejledning af porcelænsmaleren fra Royal Copenhagen. Men underholdningen stopper ikke her. Kasper Birch, én af Danmarks bedste bartendere og ejer af Lemon & Lime kommer og tryller i det moderne og klassiske cocktailunivers kl. 19. – Vi får også besøg af vores konsulent, Gerda, fra Pillivuyt, der vil demonstrere hvorledes deres lækre produkter kan anvendes på grillen, fortæller Susanne Lundbo, indehaver af Kop & Kande. -Der vil selvfølgelig også være super stærke tilbud, tips og vejledning hele dagen, afslutter hun med et smil og tilføjer at hun glæder sig til at se en masse dejlige, trofaste som nye kunder.