Der er igen adgang for besøgende på plejecentrene i Jammerbugt Kommune, da det midlertidige besøgspåbud er ophævet.
Styrelsen for Patientsikkerhed har fra mandag 23. november ophævet det midlertidige besøgsforbud på alle kommunale og private plejecentre i Jammerbugt Kommune.
Dermed kan beboere igen få besøg.
Styrelsens beslutning bygger på følgende:
- Det lave smittetryk i Jammerbugt Kommune.
- Der ikke længere er minke i kommunen.
- Ingen beboere eller ansatte på plejecentrene er syge med Corona.
Stor glæde
– Det er glædeligt, at beboerne igen kan få besøg på plejecentrene. Det er til stor glæde for både beboerne og deres pårørende, som i et stykke tid nu har været afskåret fra at se hinanden, siger borgmester Mogens Christen Gade.
– Vi fortsætter selvfølgelig med at passe på vores ældre og sårbare beboere, derfor vil plejecentrene stadig have fokus på, at besøg sker på sikker vis og efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, siger han.
Besøg på en forsvarlig måde
Plejecentrene vil sikre, at besøg både indendørs og udendørs gennemføres på en forsvarlig måde, og at besøg sker under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
Læs mere om smitteforebyggelse på:
https://www.sst.dk/da/corona.