Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark
Friske grøntsager, fristende oste og græske specialiteter. Kunsthåndværk, vin, gin, kød, fisk, øl olie og honning.
Der er alt, hvad hjertet begærer af friske råvarer og delikatesser, men også brugskunst, når Hune-Blokhus Borgerforening holder Påskemarked på Torvet i Blokhus langfredag fra kl. 11 til 15.
Der vil være boder både inde i teltet samt uden for, hvor 10 boder og biler er klar med fristelser.
Større interesse
– Der er i alt 25 stadeholdere. Mange af dem kommer her også, når vi holder råvaremarkeder til pinsen og om sommeren, fortæller Poul Andersen, formand for borgerforeningen.
Stadeholderne oplever nemlig en stor interesse fra gæster, turister og fastboende i Blokhus.
Og den er ikke blevet mindre af, at man sidste år flyttede markedet til Torvet, hvor det har give flere ”strøgkunder” og et større flow forbi boderne.
Find flere oplevelser i påskeferien: