Påsken bliver fyldt med sjove og hyggelige oplevelser for hele familien når Fun Art i Hune byder indenfor i det store oplevelsesunivers. Der er fuld fart på alle aktiviteter hele ferien fra lørdag den 28. marts til mandag den 6. april, lyder det fra Jens Boelskifte, direktør hos Fun Art.
Udenfor kan du udfordre familie og venner i en omgang minigolf og fodboldgolf eller hygge med klassiske spil som petanque og krolf. For de yngste er trampolinparken et oplagt sted at brænde en masse krudt af.


Indendørs er der legeland og et kæmpe hoppeland fyldt med hoppeborge og boldbaner, hvor børnene kan hygge sig hele dagen. Det holder åbent fra søndag 29. marts til tirsdag 7. april.



Fun Art Blokhus er også et sandt mekka for kreativ udfoldelse. Hos Fun Art Keramik & Smykkecafé får du adgang til et bredt udvalg af keramik, som du kan dekorere med 100+ glasurer/ specialglasurer og forskellige redskaber. Som noget nyt i år har du også mulighed for at lave dine egne smykker eller udfordre kreativiteten med akrylmaling på lærred.
Man kan lave sine egne små mesterværker imellem kl. 10 og 15, og hos Café Fun Art bydes der på lækre caféretter, hvis sulten melder sig.
Fun Art er det helt perfekte sted at kombinere leg, bevægelse og kreativitet og samtidig få en hyggelig stund med de nærmeste. Uanset om man er til fart, spil eller fordybelse, er der noget for alle i familien.
– Vi glæder os til at byde gæster og lokale velkommen til en fantastisk sjov påske i Fun Art, siger Steffen Schou, som samtidig henviser til hjemmesiden funart.dk for flere praktiske oplysninger.







