Det sker

Pandrup tænder julelysene

Festlig tradition fastholdes

Pandrup Handelsstandsforening har fastholdt den hyggelige tradition med at tænde julelysene i handelsbyen og alle interesserede er inviteret med når hele byen samles om at fejre julen og nyde julestemningen.

Det sker til en fælles begivenhed på torvet i bymidten fredag 17. november kl. 16.00 (Julebelysningen tændes kl. 17.00), hvor handelslivet i byen byder på lækre forfriskninger med glögg, varm kakao og æbleskiver samt festlig musik leveret af Jammerbugt Garden.

Samtidig kommer julemanden forbi, og der kan tages en rask sneboldekamp med nisserne på torvet.

-Vi synes det er rigtig hyggeligt med denne tradition, som egner sig til hele familien, siger Henrik Larsen Kristiansen, formand i Pandrup Handelsstandsforening. Da borgerforeningen og Super Brugsen investerede massivt i julebelysningen for et par år siden, så blev det besluttet at selve tændingen af julelysene er noget vi fejrer hvert år.

Og i år er ingen undtagelse.
Han fortæller videre, at foreningen kan fornemme, at arrangementet også er noget de lokale borgere sætter pris på og selvom der er nogle butikker, der allerede er startet, så er det samtidig en form for fælles kickstart og markering af, at nu er julesalget igang hos alle.   

Læs om fantastiske oplevelser og events