Nyheder

PGU gør klar til fitnessfest

 | FOTO: Presse
PGU

Mange har været til et utal af julefrokoster og komsammen arrangementer gennem hele december, hvor maden og hygge har været i centrum. Derfor gør PGU Træning & Fitness klar til nytårsfest i januar, så du kan få nytårsforsættet indfriet og få balance på velvære-kontoen.

Sved på panden

Efter et par år, hvor Corona har spændt ben for større arrangementer vender PGU tilbage med Nytårsfitness lørdag den 7. januar i Jetsmark Idrætscenter hal A. – Du får du tre timer fyldt med Pilates, Zumba og Yoga og selvfølgelig lækre bobler og kage, så vi kan ønske hinanden et godt nytår. Denne gang er det lokale instruktører der står for træningen, og de glæder sig til at give alle en god oplevelse, udfordre med måske nye bevægelsesformer, og der skal nok blive sved på panden og godt humør. For det er vi gode til her i området, lyder det fra Charlotte Thorsager Kronborg fra PGU Træning & Fitness.

Fitnesscenter for de unge

I efteråret åbnede vi fitnesscentret for de 12 til 15-årige, der nu må træne, hvis de er ledsaget af en voksen. De unge og forældre har efterspurgt muligheden, og dét vil vi gerne honorere. Vi gør os umage med tilsyn, ordentlige maskiner og uddannede instruktører – så alle trygt kan starte i centret og få vejledning. Tiltaget er blevet godt modtaget, og vi forventer meget af 2023, hvor vi flytter tilbage i Jetsmark Idrætscenter, når vores nye og større lokaler på 1. sal står klar.

Et sundt 2023

Mange vædder og laver nytårsforsæt om alverdens ting – en klassiker er: Jeg skal være sundere i det nye år. Og så kan vi kun anbefale Jer, at få købt en billet til Nytårsfitness, se mere her.

Læs om fantastiske oplevelser og events