Pandrup

PGU klar med natur- og udendørs træning

PGU Fitness og Holdtræning tilbyder atter træningen udendørs, og der tages hensyn til, at deltagerne vil komme tilbage til træningen på forskellige niveauer på grund af nedlukningen under Corona.

Et godt sted at starte
– Vi er allerede i gang med den hensyntagende naturtræning med mødested ved Gatewayen, fortæller Marianne Hurup, formand for afdelingen.
– Hvis man overhovedet ikke har trænet under Corona, så er det her et god sted at starte igen, og der er niveau-inddeling og derfor som udgangspunkt to instruktører.
Træningen byder på fælles opvarmning samt træning, og om torsdagen er der bagefter kaffe, som man selv medbringer.
– Det er også en mulighed for at nøjes med at deltage i den fælles opvarmning og cirkelfitness og så springe den efterfølgende gå- eller løbetur over, fortæller hun.

Flere hold
Derudover tilbyder PGU også udendørs hold for mave, balle og lår samt holdet power-puls.
Det foregår alt sammen bag hallen.
– Også her bliver der i høj grad taget hensyn til, at vi er på forskellige niveauer, og øvelserne bliver hele tiden tilpasset, siger Marianne Hurup.
Redskaber bliver ikke delt., men deltagerne får udleveret en personlig elastik af PGU, og man skal selv tage en måtte med.
Senere vil PGU atter tilbyde også online træning.

Praktiske oplysninger:

  • Hensyntagende naturtræning:
    Mandag kl. 10.30 – 12.00
    Torsdag kl. 13.00 – 15.00
  • Mave, balle, lår:
    Mandag kl. 17.00 – 18.00
  • Power Puls:
    Tirsdag kl. 16.45 – 17.45
    Lørdag kl. 09.00 – 10.00

Læs om fantastiske oplevelser og events