Der er lagt op til forkælelse af pigerne når Blokhus Fiskerestaurant afholder "Mad & Mode – Kun for kvinder" arrangement i aften.
Alle 70 pladser er solgt, og John Andersen fra Blokhus Fiskerestaurant, som står bag arrangementet, lægger ikke skjul på at man vil sætte alle sejl til så pigerne vil gå hjem, mættet af god mad og oplevelser.
– Vi har virkelig lagt os i selen for at det skal blive et godt arrangment, fortæller han.
Smagssanerne vil blive udfordret med en lækker trioligi, vinmenu, kaffe og te, samt dessert.
Herefter fornøjes øjet med modeshow med tøj, smykker og hairstyle.
Er man heldig har man chancen for at gå hjem med en flot gave. Og vinderchancen er pænt stor, der er nemlig præmier for 35.000 kr.
– Vi glæder os til at byde pigerne velkommen samt til at give dem en rigtig god oplevelse, slutter John Andersen.
Mad & Mode – Kun for kvinder" arrangeres i samarbejde med Seaside, Kalstrup, Jakobe Interiør & Mode, Kirkensgaard Mode & Stil, Glaskunst Blokhus samt Frisørhuset.