Nyheder
imported

Pilefestival: Naturens kreationer på Bratskov

For 11. gang i træk arrangerer Jammerbugt Flettekreds den traditionsrige pilefestival på Bratskov. Porten åbnes i år lørdag d. 29. juli.

Tekst: Louise Kande – Foto: Christian Westergaard

Denne Pilefestival ligner ikke de øvrige festivaler, som vi kender. Festivalen foregår kun én dag, nemlig den sidste lørdag i juli. – Som altid foregår Pilefestivalen på Bratskov – i den smukke park og naturligvis med gratis entre, sådan lyder det fra Helle Thorhauge, Formand for Jammerbugt Flettekreds.  Bratskov vil denne dag være fyldt med alverdens arbejdende stande, selvfølgelig med pilen i fokus. – Alle udstillerne vil med glæde fortælle om og udbrede kendskab til netop den hobby de brænder for.  Man kan lade sig inspirere og aktivere forskellige steder i haven, både kreativt og i leg, afslutter hun. Dagen starter kl. 10.00 med Jane Enemark – en af landets kendte pileflettere – som åbningstaler og festivalen lukker kl. 16.00 med et på gensyn til d. 28. juli 2018.

Bratskov er en gammel herregård, som ligger i Brovst i Nordjylland. Der hører en flot parklignende have til, som danner ramme om festivalen. Pilefestival Bratskov lægger vægt på at have andre kunsthåndværk end pileflet med. Udstillerne skal gerne have et arbejdende værksted, som kan tiltrække nysgerrige gæster.

Læs om fantastiske oplevelser og events