Aabybro

Politiet efterlyser tricktyv i Aabybro

Nordjyllands Politi fik i dag, torsdag 12. november, kl. 10.39 en anmeldelse om et tricktyveri i en butik i Østergade i Aabybro.
Gerningsmanden forvirrede personalet ved at blafre med en avis og ikke gøre sig forståelig.
Manden gik fra stedet i ukendt retning og efterfølgende opdagede man, at han have stjålet en mobiltelefon fra en kunde.
Manden beskrives som værende af østeuropæisk udseende, omkring 40 til 50 år og mellem 170 og 176 centimeter høj.
Han bar sort dynejakke og sort kasket.
Nordjyllands Politi tager mod oplysninger på telefon 114.

Læs om fantastiske oplevelser og events