Aabybro

Politiet har beslaglagt bil i Aabybro

Torsdag eftermiddag 14. oktober lagde en patrulje fra Nordjyllands Politi mærke til en personbil i Aabybro, og patruljen besluttede sig for at slå den op i politiets IT-systemer.
Og det viste sig, at ejeren af bilen – en mand i 60’erne – er frakendt førerretten i forbindelse med en tidligere hændelse, hvor ejeren også havde kørt bil, selv om han var frakendt kørekortet. Han var desuden blevet dømt for spirituskørsel.
Politiet standsede derfor bilisten til kontrol.
Det viste sig, at det var ejeren af bilen, der sad bag rattet. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Og fordi det nu er sket flere gange, så blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.
Den sigtede kan se frem til et retsligt efterspil.

Læs om fantastiske oplevelser og events