Er du på jagt efter genbrugsguld eller elsker du at komme på en smagsrejse i lokale specialiteter, så er der gode muligheder.
Blokhus har tradition for hvert år i pinsen, sommerferieugerne og i efterårsferien at danne ramme om Blokhus-Hune Råvaremarked.
Hver tirsdag fra 1. juli – 12. august 2025 forvandles Blokhus Torv til en stor handelsplads. Boderne bugner af friskopgravede grønsager og nyhøstede frugter. Alle de lækre specialiteter med brød, fisk, saft og kød frister under de store markedsparasoller, og du kan sikkert gøre en god handel.
Hold dig hele tiden orienteret under events, hvor du kan finde aktuelle markeder i området.
I Skulpturhuset i Hune finder du en lang række retrofund i Lifestyle Shopping – Dejavu Retro, hvor reolerne bugner af genbrugsskatte.
Hos Kirppu i Hjørring eller Aalborg er der også gode muligheder for at shoppe second hand.
Det store loopesupermarked rummer alt fra vintage-skatte og retromøbler til vidunderligt genbrugstøj.