Blokhus

Råvaremarkedet flytter til Torvet

Hune-Blokhus Borgerforenings populære fødevaremarkeder holder til sommer flyttedag og vil hver tirsdag fra 29. juni til og med 10. august være at finde sted på Torvet.
Markedet plejer ellers at præsentere sine mange fødevarer, kunsthåndværk og delikatesser i Futtens Gård, men her er der behov for at øge pladsen til udeservering.
– Derfor har vi aftalt, at vi kan holde markederne på Torvet, fortæller Poul Andersen, formand for Hune-Blokhus Borgerforening.
– Vi var jo i stand til at holde de udendørs markeder på en forsvarligt vis sidste år, så hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det også i år, tilføjer han.

Der er mange tilsagn
Såfremt det er nødvendigt, vil der ligesom sidste sommer komme ensrettede ind- og udgange samt holdt styr på, hvor mange mennesker der er på markedet samtidig.
Og interessen er helt intakt.
Poul Andersen har allerede fået tilsagn fa de fleste af de vanlige stadeholdere om, at de meget gerne vil deltage i år, og forventningen er stadig at nu op på de 24 boder ligesom i 2020.

Marked til pinse
Men allerede lørdag 22. maj og søndag 23. maj i pinsen kan borgerforeningen invitere til råvaremarked efter opfordring fra Torvegruppen.
Det sker ligeledes på Torvet med en masse stande med delikatesser, gode råvarer, specialiteter samt også kunsthåndværk.
– Der bliver plads til omkring 30 stande, og vi oplever allerede nu stor opmærksomhed for at være med, og der er frist til 2. maj til at få en stand, fortæller Poul Andersen.

Poul Andersen


Læs om fantastiske oplevelser og events